
Ludosupporters er en klub med den gode formålsparagraf: Øl, Fest og Folkemusik.
Vi er en bestyrelse på 5 personer og en
observatør fra Ludo Klubben. Ludosupporters holder i løbet af året 2-3
arrangementer. Til alle vores arrangementer er der levende musik som helst skal
være irsk eller ihvertfald irsk inspireret. Vi holder en ganske lav kontingent
nemlig kr.50,00 som i øjeblikket er årligt for alle over 12 år.. Vi har i
klubben bestemt at det aldrig stiger men på et tidspunkt vil
vi måske lave det om til halvårligt.Vi har i tidens løb været på mange gode
musiksteder, her kan nævnes Vestjysk Visefestival, hvor vores klub egentlig
startede, Tønder festival, Bork havnefestival,
Strib Vinterfestival, Skarø o.s.v. o.s.v. Vi har lært en masse musikere at kende
f.eks. Folk Friends,
Denis McLaughlin, Thundering Down, Kviksand, Neil Brophy, Tørfisk, Brdr.Smidt,
The Hanna Sisters, Tommy Sands, Colum Sands, Sands Family, Almost Irish.
Vore fremtidsplaner er at vi holder fast i ForTarm, FestAlligevel og AfterTarm. Om der kan snige sig et enkelt arrangement ind mere om året vil tiden vise. Vi vil back to basis, - det vil man især kunne se på FestAlligevel 2006. Musik budgettet vil blive skåret drastisk ned. Teltet bliver heller ikke så stort, og vi starter lørdag og slutter søndag morgen. Beslutningen om at skære ned på dagene i pinsen er taget ud fra at der er flere bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer, der har knoklet igennem for at gøre alt så godt som muligt, - at de slet ikke fik hygget sig og festet med nogen. Vi vil have den mere intime feststeming tilbage, og lægge op til at hver en gæst har sin opgave med at sørge for at hjulene holdes igang.
Det er et spændende år vi går i møde. Klubben har 10 års jubilæum, og Fest alligevel har 5 års jubilæum og for det ikke skal være løgn har formanden også 10 års jubilæum. Vi har et par ideer men for første gang i klubbens historie skal vi tænke lidt på økonomien, men bare rolig "Vi finder på noget"
Ludosupporters: Vi er ca. 20% seriøse og resten for sjov